0 In Motion/ Sundhed

Dagens træning

Eksamens-kulleren har for alvor ramt mig, og jeg brugte i morges to timer på at rende rundt om mig selv, fordi jeg føler mig presset. I morgen skal jeg, sammen med min gode veninde, holde oplæg på en konference for 200 mennesker, hvor vi skal fremlægge vores eksamensprojekt. Det fag vi har haft har fokuseret på idé- og produktudvikling, så vi skal præsenterer voresprodukter i morgen. Jeg glæder mig både til at gøre det, men også til det er overstået.

Nå, men jeg kunne slet ikke tage mig sammen til noget i morges, jeg vidste ikke hvor jeg skulle starte, slutte eller hvad jeg skulle give mig til. Efter lang tid, med at gøre ingenting besluttede jeg mig for at træne. Det var det helt rigtige valg, træningen gjorde mig glad og jeg kom i gang med dagens gøremål efterfølgende. Her i eksamensperioden er det virkelig vigtigt at man ikke nedpririoterer træningen fuldkommen – for der er altså intet som en god løbetur der kan give en fokus, energi og overskud, selv når man har en sort eksamens-sky hængene over hovedet.

I dag lavede jeg noget træning jeg elsker! Jeg lavede nemlig Blogilates videoer. Jeg elsker Cassey Ho, hendes skønne person og gode energi er den perfekte motivation til at komme igennem træningen. Jeg søger altid til hendes youtube kanal, hvis jeg ikke kan finde trænings-gejsten. I dag lavede jeg alle hendes Quick Burn-programmer. Jeg linker til dem herunder. Det var min træning i dag og det var skønt! Jeg lavede alle programmerne i streg, det giver ca. 41 minutters træning. Jeg sprang de bidder over, hvor hun bare snakker – selvom de også er vildt hyggelige, men det havde jeg ikke tid til i dag.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply