2 In Personligt

En gave fyldt med kærlighed

Min søster og jeg har altid haft et helt specielt bånd. Hele vores barndom har vi altid været meget tætte. Vores mors sygdom har på mange måder styrket vores familie og vi sætter pris på hvert øjeblik vi har sammen, da vi ved hvad det vil sige at miste et menneske man elsker, alt for tidligt. Min søster og jeg har den bedste humor sammen, som ikke giver nogen mening og som andre ikke forstår. Jeg kan bare kigge på hende og så ved jeg at vi tænker det samme. På nogle punkter er vi skræmmende ens og på andre er vi vidt forskellige. Hun er min solstråle – hvis vi ikke snakker sammen i en dag, så savner jeg hende. Nogle gange snakker vi i telefon uden at sige noget til hinanden, for det er bare rart at vide at hun er i røret.

På min fødselsdag gav hun mig en helt fantastisk gave, fyldt med kærlighed og det kom fuldkommen bag på mig. Jeg troede jeg ville få et par stilletter (som jeg nu har købt selv, mere om det i et andet indlæg).

Processed with VSCO with hb1 preset Hun kom med denne kurv, fyldt med pakker og breve. Kurven indholdte en rigtig sød to-go kop, en DVD med Løvernes Konge (som var fra min far 😉 ), smukke liljer, valnødder og marcipanbrød (som er nogle af de snacks jeg gerne må spise på min diæt), en krukke med papirlapper og fem breve. Udover det så har hun også købt et smykke med The Deathly Hallows-symbolet, som ikke er kommet med posten endnu. Harry Potter er noget som har en helt speciel betydning for os begge, så det er en meget personlig gave.

Krukken: Indeholder en masse små lapper papir med en masse citater, idéen er at jeg kan trække et citat når som helst. Citaterne er både søde, sjove, triste eller på en anden måde relaterbare. Det er simpelthen sådan en sød idé og noget der kan give et smil i hverdagen.

Brevene: Hun har skrevet fem breve til mig, brevene har en titel som fortæller mig hvornår jeg skal læse dem. Brevene er:
Til når du har lyst til et grin
Til en dårlig dag
Til en god dag
Til når du savner mor
Til når du bliver gravid.

Jeg har allerede læst brevet: “Til en god dag” og det gik lige i mit hjerte – jeg læste det lige da jeg havde fået gaven og jeg græd helt vildt. Den her gave har rørt mig så meget, jeg kan slet ikke beskrive hvad den betyder for mig. Efter jeg havde læst det brev opfordrede min søster mig til at læse: “Til når du har når du har lyst til et grin” hvilket resulterede i, at jeg fik ondt i maven af grin, hun kender mig for godt.

Processed with VSCO with hb2 preset

Jeg føler mig simpelthen så elsket.
Tusinde tak Sesse!
❤❤❤❤❤❤❤

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply
    Louise
    17. oktober 2016 at 16:49

    Hvor sødt! Sikke en go’ gave ☺️

    • Reply
      Amalie
      17. oktober 2016 at 19:32

      Helt vildt sødt, jeg er så glad <3

    Leave a Reply