0 In Personligt

And fly

I går mistede jeg min morfar, efter lang tids sygdom. Vi var med ham til det sidste øjeblik. Jeg vil ikke skrive et langt indlæg lige nu, men jeg ville alligevel fortælle jer det. Jeg er tom inden i; en stor del af min barndom har bestået af besøg hos min mormor og morfar. Hele weekender hvor min søster og jeg er blevet passet. Det har været et tilflugts sted og et sted hvor jeg for en kort stund kunne glemme, at vores mor var syg. Jeg kan ikke komme hjem til min mormor og morfar længere, men minderne kan ingen tage fra mig.

Min morfar er den første jeg mister, efter min mors død. Min søster skrev det meget præcist på sin Instagram og jeg vælger at bruge hendes ord her, fordi de er så rammende for mig: Sov sødt morfar, hils mor deroppe.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply