Browsing Category

10 tilfældige

0 In 10 tilfældige/ Personligt

I december skal jeg ..

Jeg elsker December, det er den bedste og hyggeligeste måned på hele året! Jeg er generelt fan af vinteren, selvom jeg er en rigtig frossenpind, så er vinteren og særligt December, bare skøn. Jeg har også en masse gode planer denne måned (og også nogle kedelige), så dem vil jeg lige dele med jer.

i-december-skal-jeg

  • Til julehygge hos Amaze PR. Sådan startede min første december, med ægte julehygge hos det skønne PR bureau, sammen med Simone og Malue. Husk I kan se min vlog fra eventet lige her.
  • Til møde med mit kommende praktiksted. Jeg kommer faktisk direkte fra mødet nu (jeg sidder på Baresso og skriver indlægget), hvor vi har fastlagt mine arbejdstider og skrevet kontrakt. Jeg skal i praktik hos PR Connect fra januar, og jeg glæder mig helt vildt. Hvis I vil vide mere om det, så lad mig endelig vide det.
  • Ud og spise med søde blogpiger: det var så hyggeligt sidst og i morgen skal vi ud og spise igen. Jeg glæder mig meget. Vi skal spise på Rossopomodoro, som jo er super insta-venligt.
  • Se min søsters youtube julekalender. Hun laver videoer hver dag og det er bare så hyggeligt. Find hendes kanal lige her.
  • Tage billeder og filme med Simone: intet nyt der 😉
  • Købe julegaver, og sikkert også stresse rundt i sidste øjeblik, det er sådan en slags spidskompetence jeg har.
  • Holde bedsteveninde-juleaften med Simone. Det er en fast tradition hvert år, hvor vi udveksler gaver og hygger os.
  • Skrive eksamen – det er faktisk en rigtig spændene opgave, jeg skal bare lige tage mig sammen.
  • Rydde op i mit skab, det skulle jeg også i November, så nu er det spændene at se om det sker i denne måned 😉

Har I nogle gode planer denne måned? Jeg håber i hvert fald at I får en skøn december!

❤❤❤❤❤❤❤

3 In 10 tilfældige/ Personligt

I november skal jeg ..

Tænk at det allerede er november! Jeg føler virkelig at oktober er fløjet afsted og alle de ting jeg skulle er veloverstået. Det var en virkelig travl måned, med mange aftaler, møder, arbejde og ikke mindst min fødselsdag. Nå, men nu er vi altså trådt ind i november, og her er en lille liste over mine planer.

november

I november skal jeg ..

  • Til MIXLDN på Zoobar: det var jeg faktisk i søndags. Det er en konkurrence for bartendere, som Cocktail Studio havde inviteret beaubeaus bloggere med til. Det var super sjovt, det hører i mere om i et kommende indlæg.
  • Drikke kaffe med flere af mine veninder. Jeg elsker kaffe-aftaler, jeg har så travlt for tiden, så det er skønt at få et lille break med en god veninde og en god kop kaffe.
  • Tage billeder til instagram med Simone, intet nyt der 😉
  • Filme mig selv i en uge, i forbindelse med et tv-eksperiment, som to journaliststuderende laver til deres bachelor-projekt. Jeg er i gang nu og det er super sjovt. Jeg filmer min hverdag og de ting jeg poster på de sociale medier, samt mine tanker bag.
  • Ud og spise med en masse skønne blogpiger.
  • Synge advents koncert med mit kor, i slutningen af måneden.
  • Opstarte en ny og spændene beaubeau-blogger.
  • Lave hygge-aftener med min kæreste. Dennis har haft vildt travlt med ishockey og jeg har jo også haft travlt, så vi ser næsten ikke hinanden for tiden.
  • Købe et par lækre støvler fra Vagabond, som jeg faktisk har haft i tankerne siden foråret.
  • Rydde op i mit skab (det burde jeg i hvert fad).

Hvad byder jeres november på?

❤❤❤❤❤❤❤

0 In 10 tilfældige

10 ting I ikke vidste om Malue fra Mooldash

Så er en travl uge så småt overstået. Til januar skal jeg i praktik hos PR Connect, så jeg har hjulpet dem til deres pressedage, i denne uge. Det har været vildt sjovt og jeg glæder mig meget til at skulle i praktik hos dem. I dag har jeg sovet længe og nu sidder jeg i min seng og skriver dagens indlæg til jer, I skal nemlig møde Malue som blogger på Mooldash.dk

Malue er en skøn pige som jeg mødte til et blogevent (hos PR Conenct btw.) Efter eventet fik vi sat en kaffe-aftale i stand og det var simpelthen så hyggeligt. Nogle mennesker klikker man bare med, og det er tilfældet med Malue og jeg. Vi har rigtig mange ting til fælles og ser meget ens på livet – det var sådan et skønt og berigende møde.

Udover at være en utrolig sød pige, så er Malue også en dygtig blogger. Jeg følger trofast med på hendes blog som omhandler mode, skønhed og livstil – meget i stil med min egen. Malue har et super interessant og velovervejet syn på skønhed og hudpleje og kommer ikke bare hvad som helst i hovedet. Læs blandt andet hendes indlæg om hvordan snegle-slim har fjernet hendes acne. Nu vil jeg give ordet videre til Malue, så I kan lære hende bedre at at kende.

14164001_10153780856247131_664370217_o

 BLOG  INSTAGRAM  YOUTUBE 

  1. Jeg kan ikke lide smagen af vand.
    Og jo, vand smager altså af noget! Det smager af metal og jeg kan ikke fordrage smagen.
    Jeg skal altid have saft i, så min krop bare får lidt vand.
  2. Jeg er født i Spanien, har boet i Schweiz og nu bor jeg i København.
    Min familie er pære-dansk, men det er grundet min fars job, hvilket også gør at han er bosat i London.
    Min mor bor stadigvæk i Danmark, men mine forældre er ikke skilt.
  3. Jeg har ingen “rigtig” uddannelse.
    Det højeste jeg har gennemført er en HG.
    Alligevel er jeg selvstændig og skaber min egen indtjening hver måned.
    Uddannelse er ikke alt, venner!
  4. Jeg elsker dyr!
    Jeg har altid levet med dyr og jeg kommer aldrig til at leve uden.
  5. Og med dyr, mener jeg mest heste.
    Jeg er en heste-pige og har konkurreret i ridning på internationalt plan.
    Det er dog lagt lidt på hylden, men jeg har stadigvæk min hest.
  6. Jeg kan ikke sove længe.
    Jeg vågner nærmest altid kl. 7:30 sharp.
    Det er kun hvis jeg er totalt træt eller i søvnunderskud, at jeg kan sove længere.
  7. Jeg er allergisk over for gluten.
    Det er virkelig irriterende men der er heldigvis mange alternativer efterhånden.
    Specielt det lille glutenfri bageri FeelGood bakery på Nørrebro, hvor man ikke engang kan smage at det er glutenfrit!
  8. Jeg går meget op i økologiske plejeprodukter og de skal helst være så naturlige som muligt.
  9. Lyserød er min absolutte yndlingsfarve.
    Hvis man kan få en ting i flere farver end lyserød, vil mit valg altid falde på den lyserøde.
    Men alligevel ejer jeg kun 1 lyserød bluse.
  10. Jeg er åndssvagt lav.
    Jeg ser højere ud på mine billeder, men jeg er altså kun 158 cm.
    I skolen har jeg altid været den laveste i klassen og jeg skulle altid sidde med foden på skiltet til klasse-billeder.
    Det er har medført mange følelser af at jeg var et armlæn for høje mennesker 😀

mooldash

Læs eller genlæs tidligere indlæg i denne serie “10 ting I ikke vidste om”:
Louise Mia & Sarah Haris

4 In 10 tilfældige/ Personligt

På min fødselsdag skal jeg ..

I morgen fylder jeg 24 år, og jeg er stadig som et lille barn når det kommer til min fødselsdag. Jeg glæder mig helt vildt, og jeg får sikkert svært ved at sove i aften. Da jeg var barn sad jeg oppe hele natten, og jeg husker endda at jeg spillede ludo med mig selv for at få tiden til at gå. Nå, men jeg har selvfølgelig tænkt over hvordan min dag i morgen skal være – og det vil jeg dele, inden jeg lukker computeren sammen, og smækker benene op på sådan en fredagaften.

bday

På min fødselsdag skal jeg ..

  • Sove så længe jeg kan – som hundejer er det virkelig en luksus.
  • Have en dejlig rolig morgen med Dennis, og spise mine skønne bananpandekager.
  • Drikke kaffe på Østerbrogade og spise en kanelsnegl! Nu har jeg været på diæt i næsten tre måneder, og generelt synes jeg ikke det er svært, men jeg har virkelig savnet kanelsnegle, så det skal jeg have!
  • Gå en tur med Eddie i fælledparken.
  • Hygge mig med min familie: Dennis, min far, søster og hendes kæreste.
  • Spise på Dalle Valle med min familie – jeg betaler, og min SU tillader ikke så meget andet 😉
  • Drikke vin og måske også slutte aftenen med en drink.
  • Genrelt bare tage det stille og roligt, og gøre lige hvad jeg har lyst til – det er virkelig lang tid siden jeg har haft sådan en dag.

Når jeg sidder og læser listen kan jeg godt se den handler meget om hvad jeg skal spise, men det passer også meget godt på mig – mad og mine yndlings mennesker, så bliver det ikke bedre 😛

0 In 10 tilfældige

10 ting I ikke vidste om Louise Mia

Så er det tid til at præsentere endnu en skøn blogger for jer. Louise Mia er blogger, hun skriver blandt andet om mode, opskrifter, livet i Las Palmas og om hendes kommende lille dreng. Jeg nyder selv at læse med på Louises blog, og jeg synes klart i skal tage et smut forbi den. Louise er virkelig god til at tage billeder, og man kan altid forvente at møde smukke billeder når man læser hendes indlæg – derfor er hendes instagram helt klart også et besøg værdigt.

Selvom I ved at jeg elsker efteåret, så nyder jeg virkelig at følge med i Louises liv i Las Palmas, hvor vejret er lidt bedre end herhjemme. Hun bor sammen med sin forlovede, deres hund og snart deres lille baby-dreng. Louise forstår virkelig at klæde sig smukt, også under hendes graviditet. Nu vil jeg give ordet videre til Louise, så hun kan fortælle 10-fun facts om sig selv og I kan lære hende lidt bedre at kende.
louisemia

 BLOG INSTAGRAM 

  1. Jeg har kun 10 uger tilbage af min graviditet!
  2. Jeg elsker dyr og har haft både mus, ørkenrotter, kat, kanin, papegøje og hund.
  3. Jeg spiser chokolade hver dag!
  4. Jeg har to tatoveringer.
  5. Jeg skitfer efternavn fra Steffensen til Fulling, når K og jeg skal giftes.
  6. Jeg er verdens dårligste taber!
  7. Min ynglings ‘drink’ er hvidvin.
  8. Jeg er allergisk overfor citrus.
  9. Jeg er enormt selvkristisk/perfektionistisk. Hvis jeg poster et billede eller et indlæg tjekker jeg efter ALLE fejl ved mig selv.
  10. Min kommende søn skal hedde Mateo.

louise-mia

Læs eller genlæs tidligere indlæg i denne serie “10 ting I ikke vidste om”:
Sarah Haris.